Ærede Stadtpräsident Kiel, Hans-Werner Tovar, Stellvertretende Ministerpräsidentin und Finanzministerin, Monika Heinold Geschäftsführerin Løgumkloster Højskole, Ursula Dieterich-Pedersen, Geschäftsführer Heinrich-Böll-Stiftung, Dirk Scheelje og alle jer, der repræsenterer institutioner og erhvervsliv, for hvem den dansk-tyske grænseregion har betydning.

Jeg er glad for, at jeg som protektor for projektet og formand for Region Syddanmark, kan byde velkommen til dette arrangement, der på mange måder er noget helt anderledes end de arrangementer, jeg plejer at åbne og tale ved.

Klassisk vil jeg gerne pege fremad og fortælle, hvor visionært og problemløsende vi arbejder i Regionen. Og jeg vil altid gerne stå på mål for, hvor mange spændende projekter, der ligger ude i fremtiden.

Men i dag skal vi jo faktisk samles om, hvad store historiske begivenheder og fejringen af begivenhederne betyder for vores fælles fremtid og fælles erindring. Den samtale og de fælles betragtninger kan vi nemlig bruge i en videreudvikling af den dansk-tyske grænseregion.

Som Søren Kierkegaard så ofte er blevet citeret for: ”Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns”. Og det er netop det, et arrangement som dette og det overordnede projekt visualiserer og konkretiserer.

For Region Syddanmark, og det der tidligere hed Sønderjyllands Amt, har det dansk-tyske samarbejde altid været af særdeles stor betydning og fået en særlig opmærksomhed og for nogen, ligefrem kærlighed. Fordi kultur, sprog og værdier, mindretal på begge sider af grænsen, og ikke mindst de historiske begivenheder, der har påvirket slægten eller landsbyen selvfølgelig også påvirker mennesket.

Der er ingen tvivl om, at markeringen af 100 året for Genforeningen understregede, hvor stor en historisk begivenhed det var for ’datidens Syddanmark’ at grænsen blev flyttet.

Markeringen gjorde med billeder, fortællinger og på særlige lokaliteter historien synlig og nærværende. Den fælles historie blev for mange af nutidens borgere mere tydelig.

Det var derfor også både dejligt og stærkt, at man fra tysk side sammen med os i den forbindelse kunne glæde sig over, at selv om grænsen ligger fast og på trods af forskelligheder, så samarbejder vi på kryds og tværs - og er enige om at gøre det endnu mere i fremtiden.

Erindringsparlamentets mål om at styrke forbindelsen mellem befolkningen i den dansk-tyske grænseregion ligger derfor også i god forlængelse af Region Syddanmarks eksisterende engagement inden for blandt andet kultur- og uddannelsesområdet. Koblingen mellem vores historiske rødder, de nationale og kulturelle forskelligheder med højaktuelle emner, kan helt afgjort forløse mange potentialer.

Så sent som i går var jeg til et borgermøde i Aabenraa, hvor netop potentialerne i grænselandet var emnet, og der kom rigtig mange gode og nye bidrag. Og det blev her tydeligt for mig, at der for vores fælles grænseland er en del enslydende målsætninger.

Så den fælles historie og det enormt store kulturelle og sociale samarbejde, der siden Genforeningen er foregået over og på begge sider af grænsen har båret frugt.

Vi ser ens på, at uddannelse og teknologiske fremskridt sker på baggrund af blandt andet et højt uddannelsesniveau. Og særligt når det gælder den grønne omstilling. Etableringen af en dansk-tysk ingeniøruddannelse i Sønderborg og Flensburg samt den nu sjette generation af Interreg-programmet vidner om, at vi kan samarbejde målrettet om vigtige strukturer for vores fælles fremtid.

Det er vanskeligt at komme uden om den aktuelle situation i Ukraine, når vi i dag skal tale om, hvordan vi ser på vores fælles historiske arv over en grænse, som vores to nationer også var uenige om for mere end 100 år siden. Vi har god grund til at være meget stolte af, men også for altid værne om den dansk-tyske grænseregion. Den fortjener i al beskedenhed at være et europæisk forbillede for fredelig sameksistens og indlejring af to nationale mindretal i hinandens politiske systemer.

Forbilledligt, fordi det gør os i stand til at behandle og løse moderne problemstillinger, der næsten altid er kendetegnet ved at være grænseoverskridende, og derfor ikke kan løses ved kun at koncentrere sig om den nationale vinkel og isolerede løsning. Tænk bare på miljø, grøn omstilling, energi og forsyningssikkerhed. Alt sammen noget, vi er optagede af både nord og syd for grænsen, og som har et stort potentiale for at blive løst i et samarbejde.

Til sidst vil jeg sige tak til alle de unge, der ved dette og fremtidige arrangementer vælger at bruge tid og kræfter på blive klogere på den dansk-tyske historie og give input til fremtiden. Det har vi i den grad brug for. Det gode ved historien er at den kan overleveres, men også integreres i en forståelse af, at vi bygger videre på noget og skaber det nye ved en fælles forståelse og en konstant nysgerrighed på hinandens erfaringer.

Så tak for ordet, og tak for at være en del af dette vigtige arbejde.