FORVENTNINGER
TIL KUNST
Tale af kurator Heike Stockhaus ved åbningen af udstillingen Criminal Crops & PerspektivRegion
Kiel, 27.01.2023
Efter åbningen af udstillingen kan vi rigtigt diskutere vores forventninger til kunsten. Her er et par af mine tanker.
Hvad kan vi overhovedet forvente? Hvad kan vi forvente af et liv i denne tid, som er præget af sådan en krise? For fire år siden ville vi have anset covid for science fiction. Nu lever vi med dette virologiske vanvid og de økonomiske, samfundsmæssige og psykologiske konsekvenser. Men ikke nok med det. Vi lever pludselig med en krig, en krig midt i Europa, der har potentiale til også at blive en krig for os selv. Som et lyn fra en klar himmel skal vi pludselig vælge mellem pacifisme og militarisering. Men uundgåeligt og i første række kommer vores planets krise. Fortidens dystopier og den SIDSTE GENERATIONS oprør er ramme alvor.
Vores underholdningssamfund er dødt!
Siden offentliggørelsen af rapporten fra Club of Rome i 1972 om ”Grænser for vækst” kunne vi mennesker have ændret vores tankegang. Ikke desto mindre er alt blevet for meget og har været ude af kontrol i årtier! I løbet af disse 50 år er vi kommet uhyggeligt tæt på afgrunden.
Overdriver jeg, når jeg siger, at vi lever i en tid med frygt og afmagt? Kan kunst gribe ind her, sætte skub i tingene og få gang i nye idéer?
Jeg mener JA og absolut! Criminal Crops er sådan et kunstprojekt, der har turdet meget og kunne have mistet meget. Der var mange ukendte faktorer i dette projekt – ud over vejr- og jordbundsforhold samt påvirkningen fra skadedyr var der også de menneskelige aktører, som projektet var afhængig af. David Hahlbrock løb bevidst denne risiko. Uvished og risiko – uberegnelige faktorer var en del af det kunstneriske koncept. I den forbindelse vil jeg gerne takke alle hjælpere!
I Tyskland og Danmark voksede der ni cirkelformede majsmarker med ikke-registreret (altså næsten ulovlig) majs imellem Kiel og Odense. Criminal Crops har i et år ledsaget Heinrich Böll Stiftungs dansk-tyske projekt PERSPEKTIVREGION. PERSPEKTIVREGION har i samarbejde med Løgumkloster Højskole, Institut for Historie ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel (CAU) og Institut for Historie ved Syddansk Universitet (SDU) arrangeret et Erindringsparlament og igen rykket vores grænseregions historie ind det offentlige synsfelt. Med Norbert Elias Institut ved Europa Universität Flensburg som rådgivende samarbejdspartner organiserede PERSPEKTIVREGION et Fremtidsparlament i Løgumkloster og Odense for definere de fælles opgaver for en grænseregion, der er værd at leve i. Men selvfølgelig har disse refleksioner og idéer ikke kun betydning for denne specifikke region.
Grænseområder er som brændglas. De er særligt følsomme regioner, hvor de globale kriser har særligt store konsekvenser. Samtidig indeholder de også en særlig bevidsthedstilstand til at gribe usædvanlige chancer og søge løsninger takket være sammenstødet mellem to nationer, sprog og kulturer. I kraft af deres historie har de altid været skrøbelige regioner, og det gemmer på et potentiale for fremtiden. Naturligvis også på farer, ingen grænse er sikker for tid og evighed.
I denne brændglaszone, som mellem os sagt undertiden også fremstår temmelig hyggelig og søvnig, har David Hahlbrock plantet sine ”kriminelle majsmarker”. Majs, bønner og en gang imellem også græskar henviste til naturens symbiotiske princip, som vi med vilje har fortrængt med det industrielle landbrug. Idéen med, at kunst på sin egen måde kan legalisere og bringe ikke-registreret, altså ulovlig, såsæd i omløb, har overrasket mange.
Men ligesom et godt maleri har også dette kunstprojekt dybe lag, der rækker langt ud over den landbrugspolitiske og økologiske kontekst. De kriminelle majskorn peger tilbage på historien om kapitaliseringen af vores verden og fokuserer på processerne med fremmedgørelse og udnyttelse ikke blot af mennesket og naturen, men også mennesker imellem. Fra kolonialisme til globalisering fokuserer de på den absurde udvikling af økonomiske magtstrukturer og beklager tabet af symbiose som et grundprincip for naturen og kulturen. Symbiose betyder, at forskellige arter lever sammen til gensidig nytte for hinanden. Bønnen finder fæste på den stabile majsplante og gøder den med kvælstof. Græskarret breder sine blade ud over jorden og sørger således for skygge og for at bevare fugten. Hvilken symbolik, ikke mindst for en grænseregion i Europa!
Criminal Crops er hverken et biologisk eller sociologisk eksperiment. Det er et kunstværk! Og for at vende tilbage til det første spørgsmål: Kunst indebærer altid en risiko. Kunst er altid en proces, der graver sig ned i vores opfattelse. I denne proces sker intet dog utilsigtet. Alt i forbindelse med Criminal Crops afspejlede og afspejler David Hahlbrocks hensigt. Vi kan diskutere det, vi kan undres eller vende ryggen til. Men hvis vi indlader os med kunstværket, sætter denne enorme feedback-effekt ind: Kunstværket berører vores tanker, giver vores fantasi vinger og styrker vores empati!
Så derfor, tag endelig de lovliggjorte majskorn med jer hjem, og plant dem ud! Giv dem videre, eller opbevar dem som en skat!
Og så til slut: Der findes kunstværker, der ikke kan købes for penge!
Tusind tak!
Heike Stockhaus
De seneste konflikter i midten af Europa viser os, hvor vigtigt det er, at vi som borgere kender vores landes historie og kan betragte dem på en differentieret måde. Strukturerne i dag er jo ikke faldet ned fra himlen, og det handler og har altid handlet om geostrategiske interesser, som ikke nødvendigvis er identiske med vores. Hvis vi vil lære af historien for fremtidens skyld, så skal vi være kritiske og sætte spørgsmålstegn ved moderniseringens grundlæggende mekanismer i vores verden, altså begreber som ekspansion og vækst. Jeg er spændt på, hvilke idéer vores grænseoverskridende samarbejde fører med sig…